Kun 300 meter fra det brusende Vesterhav ligger dette stilfulde sommerhus til 6 personer. I vil hurtigt falde til i de flotte omgivelser, der mikser det moderne og hyggelige på succesfuld vis. Den fantastiske beliggenhed midt i klitlandskabet, fem minutters gang fra stranden er prikken over i?et.
Det flotte feriehus på Spurvevej 3 er opført i 2020 og er et godt valg til en afslappende ferie tæt på vandet. De 6 sovepladser fordeler sig på 3 værelser med henholdsvis 2 dobbeltsenge og en køjeseng, ideelt til både kæresteudflugt og familieferie.
Indretningsstilen er et velafstemt miks mellem det moderne og hyggelige, og med højt til loftet og store vinduer bliver rummene åbnet op, så der skabes en indbydende atmosfære i hele sommerhuset.
Badeværelset er udstyret med gulvvarme, og praktiske faciliteter som opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler hjælper til med oprydning og huslige pligter, så I har endnu mere tid til hinanden.
Med til feriehuset i Vejers Strand hører en afskærmet terrasse. Med havemøbler, liggestole og grill har I de bedste forudsætninger for at nyde den friske luft og det unikke klitlandskab. Mens I solbader på terrasse kan I høre Vesterhavet bruse.
Kun 300 meter fra feriematriklen ligger den skønne sandstrand, som året rundt byder på uforglemmelige naturoplevelser. En spadseretur langs vandkanten i den salte havluft er ren wellness, og om aftenen kan I overvære de smukke solnedgange helt tæt på.
Vejers Strands hyggelige centrum ligger cirka 800 meter væk, det byder på spisesteder, forretninger og lækre iscaféer.