Drømmer I om en fredelig ferie ved den smukke jyske vestkyst? Så er dette hyggelige feriehus midt i Houstrups skovlandskab det helt rigtige valg. Huset rummer plads til helt op til 8 personer, fordelt på 3 soveværelser og en alkove i stuen ? og her kan I endda tage hele 2 hunde med. De store vinduer og de lyse omgivelser sørger for en afslappende og venlig atmosfære, og med egen sauna er afslapningen garanteret.
Det klassiske træsommerhus har alt, hvad feriehjertet begærer. På kolde vinterdage sørger brændeovnen for feriestemning og varme, og stuen er udstyret med et hyggeligt sofahjørne, hvor der kan spilles kort og ses film på de sene ferieaftener.
Køkkenet er udstyret med alt, hvad ferien behøver, og her finder I også en opvaskemaskine, som vil tage over for jer, når det kommer til oprydningen og de huslige pligter. Huset har også en vaskemaskine, så græspletterne hurtigt kan blive vasket af igen, efter børnene har tumlet udenfor.
Et ekstra highlight er den skønne sauna, som vil blive flittigt brugt ? især i de kolde efterårs- og vintermåneder.
Haven er et paradis for de mindste feriegæster, og med både fodboldmål, basketballkurv, gynge, sandkasse og legehus er der sørget for, at de aldrig kommer til at kede sig. Med en grund omkranset af høje træer kan I helt ugeneret nyde solen fra terrassen, mens børnene og hundene tumler på græsplænen.
Med Søndervang 56 som ferieadresse kan I opleve naturen helt tæt på, og mens I slikker sol i liggestolene, kan I høre fuglenes fløjten og bladenes rislen i trækronerne. Om aftenen kan I tænde op i grillen og få dagens sidste solstråler med, inden aftenhimmelen dukker op, og solen dykker ned bag træerne.
Lejes ikke ud til ungdomsgrupper.