I udkanten af det smukke og fredfyldte Ho ligger denne femstjernede feriedrøm. Omgivet af idyllisk natur og med en indretning, der afkrydser alle bokse; her får I ikke kun underholdning i form af et aktivitetsrum med bordfodbold, airhockey og bordtennis, men også masser af dejlig wellness med indendørs og udendørs spa og en skøn sauna!
På Søndertoften 10 er der ikke overladt meget til fantasien, og det femstjernede feriehus udstråler design og stil fra ende til anden. Indretningen er både moderne og kvalitetsbevidst, og her kommer I bestemt ikke til at mangle noget. Her er god plads til 8 personer (og hunden).
De lyse og flotte omgivelser vil hurtigt få jer til at føle jer godt tilpas, og indretningen rummer flere lækre highlights. I det ene af to badeværelser finder I jeres egen private wellnessafdeling med både sauna og spabad, hvor I kan forkæle jer selv og hinanden lidt ekstra på de sene aftener.
Mens nogle nyder varmen i sauna og spa, kan de konkurrenceglade gæster samles i aktivitetsrummet, hvor den står på bordtennis, airhockey og bordfodbold i massevis. Her står også et ekstra TV!
Også bilen kan blive ladet op ved det smukke hus ? der er ladestander til jeres elbil lige ved døren.
Med en beliggenhed i udkanten af Hos idylliske landskab er der lagt op til en ferie med god fred og ro og flot natur så langt, øjet rækker. På den åbne terrasse kan I dagen lang nyde udsigten fra liggestolene, mens solen varmer godt, og fuglene synger i træer og buskadser.
En ekstra fed facilitet er udespaen, hvor I året rundt kan nyde kombinationen af frisk luft og det varme boblebad ? tank ny energi og kobl af i den smukke natur, langt væk fra hverdagens stress og jag.
Huset ligger tæt på golfklubben i Ho med fine golffaciliteter og en god restaurant. Og på de lune sommeraftener kan I lave middagen hjemme på grillen på ægte feriemanér.