På en naturskøn grund i Houstrup blandt skovens grønne træer står dette skønne ikke-ryger hus og venter på jer. Tag familien eller vennerne og hunden med på en dejlig sommerhusferie med masser af afslapning og hygge.
Moderne bekvemmeligheder midt i naturen, det er kendetegnene for Sandtag 22. Huset er enkelt, men lækkert indrettet med stil og sans for detaljerne. De store vinduesfronter og terrassedøre lukker lys ind og åbner op for en skøn grøn udsigt og sammen med den store afskærmede terrasse forbindes ude og inde på smukkeste vis. Her sætter naturen scenen med et apostrof af farver fra de røde indretningsgenstande.
Fra gangen når I det centralt beliggende åbne køkken- og spisestueområde, naturligvis med hyggespredende brændeovn. På hver side af fællesarealet ligger de 3 soveværelser, der alle har egen udgang til terrasserne. Med 2 flotte badeværelser er ferielivet ekstra bekvemt, især da badeværelset, der har tilgang fra masterbedroom har både sauna og spa. Så mon ikke der vil blive tilbragt et par ferieaftener i varmen efter en dag med masser af frisk luft?
Sandtag 22 overbeviser med et moderne køkken med induktionskomfur og opvaskemaskine, 2 badeværelser, sauna, spa, gulvvarme og varmepumpe, og ikke mindst både vaskemaskine og tørretumbler.
Følg solen rundt om huset. Begynd dagen med en kop kaffe på østsiden og afslut med en dejlig grillaften på syd-vest-terrassen, der er afskærmet og særlig stor og lækker. Tag et tæppe med udenfor og nyd de fredelige omgivelser, eller sæt jer godt til rette i sofaen, mens aftensolen stille går ned bag træerne, og den smukke orange aftenhimmel bliver farvet mørkeblå.
Til sommerhuset er også en ladestander, så I kan oplade jeres el-bil direkte på adressen.