Denne perle af et feriehus er det perfekte valg til en luksuriøs ferie ved Vesterhavet. Det femstjernede sommerhus til 8 personer emmer af luksus med sin moderne og stilfulde indretning. Til de aktive feriegæster er der bordtennisbord i feriehuset og for at fuldende wellness oplevelsen er der både sauna og vildmarksbad. Prikken over i?et er den skønne beliggenhed kun 350 meter fra stranden i Søndervig.
Rejser I med elbil, har i her mulighed for at oplade direkte ved sommerhuset. I skal blot huske at medbringe jeres eget ladekabel til jeres bil.
Velkommen på Nordsøvej 434 ? en ferieadresse med stort set alt, hvad feriehjertet begærer. Det femstjernede sommerhus er opført i 2020 og byder på plads til 8 personer og 1 hund. Over alt hersker en moderne og stilfuld indretning, der sætter rammerne for den luksuriøse ferie, og selv den mest kræsne feriegæst vil føle sig hjemme her.
Her er alle aldre og interesser varetaget. Mens uderummet i den grad inviterer til afslapning og wellness-stunder, omfatter den indvendige indretning blandt andet et aktivitetsrum med bordtennisbord, hvor de aktive feriegæster kan samles til en spændende turnering i bedste rundt-om-bordet-stil. Sommerhuset har desuden et dejligt vildmarksbad, hvor I kan sidde og slappe af og nyde stjernehimlen.
Der er sørget for alle praktiske nødvendigheder i form af opvaskemaskine i køkkenet, entré med vaskemaskine og tørretumbler og ikke mindst en energibesparende varmepumpe. Brændeovnen i alrummet tilfører en ekstra portion klassisk feriestemning med sine knitrende, varme flammer.
På de solrige dage kan I rykke ud på en af feriehusets skønne terrasser. Den delvise afskærmning og overdækning gør, at I til hver en tid kan finde et læfyldt spot i solen ? eller skyggen. Eftersom der er terrasse på begge sider af sommerhuset, kan I følge solens bevægelse dagen lang og slutte af med en dejlig feriemiddag tilberedt på gasgrillen.
Som prikken over i?et på den fantastiske ferieoplevelse har sommerhuset en herlig beliggenhed. I kommer til at bo på Nordsøvej 434, midt i det vestjyske klitlandskab, kun 350 meter fra stranden.
Det brusende Vesterhav er altid et besøg værd, og i de varme sommermåneder kan I passende tage en forfriskende dukkert i de blå bølger efterfulgt af en tur i feriehusets sauna. Fødderne kan hurtigt skylles rene for sand under udebruseren på terrassen. Udebruseren kan kun benyttes i perioden april til november.
På trods af at I bor midt i naturen, er der ikke langt til bylivet. Søndervigs centrum ligger cirka 1,4 kilometer væk, og en rask gå- eller cykeltur bringer jer hurtigt ind til indkøb, bageri, diverse forretninger og spisesteder. Her har I alt inden for kort rækkevidde.