Et hyggeligt sommerhus perfekt til storfamilien. Huset ligger på en dejlig afskærmet plænegrund, hvor børn kan lege frit, og indenfor er der en dejlig swimmingpool og en hems med ekstra TV, evt. til en medbragt spilkonsol. Der er trådløst internet og kun få hundrede meter til golfbane og fiskesø.
Tag hele famililen med i dette hyggelige, velholdte sommerhus med swimmingpool og god plads til 8 personer på Lodbjerg Hede. Der er 3 værelser med dobbeltseng i stueetagen, og ovenpå er der et værelse med 2 sovepladser. Huset har 2 badeværelser med gulvvarme og bruseniche. Det ene badeværelse er placeret i forbindelse med poolafdelingen, hvor man også finder husets sauna og hjørnespa. Køkkenet er fra 2013, og her er der bl.a. en opvaskemaskine, en mikroovn og en fryser med 40 L. I stuen er der en hyggelig brændeovn, fladskærms-TV med paraboltilslutning, DVD-afspiller, radio m/CD-afspiller og gratis trådløst internet. Der er desuden et ekstra TV ovenpå, og sommerhuset har også en vaskemaskine og en tørretumbler til rådighed.
Dette sommerhus er perfekt til familieferier, da det er beliggende på en fredelig plænegrund, som er godt afskærmet af træer næsten hele vejen rundt. Derfor er gode muligheder for leg og boldspil på græsplænen, og de voksne kan nemt følge med i børnenes leg fra terrassen. Der er også et fodboldmål. På grunden er der også et gyngestativ og en sandkasse til de små samt et bålsted, som kan udnyttes til hyggelige aftner med snobrød eller skumfiduser. Terrassen går hele vejen rundt om huset, men er størst mod øst, syd, og mod sydvest, hvor den også er delvist lukket. Så her er det muligt at tilbringe hyggelige dage og grillaftener med familie og venner. Sommerhuset ligger kun få hundrede meter fra en 18 hullers golfbane, og ikke langt fra en Put & Take fiskesø eller Badebyen Søndervig, som ligger kun 1500 m fra huset.