På Lodbergsvej 64 i Søndervig ligger dette lækre, nybyggede (2018) feriehus ? klar til at give jer en ferie ud over det sædvanlige. Her får I et stilfuldt indre med moderne møblement og sauna og et tilsvarende lækkert ydre med overdækket terrasse og udespa.
Det flotte feriehus rummet alt, hvad feriehjertet begærer, og I kommer ikke til at mangle noget på de 125 kvadratmeter, der rummer plads til i alt 8 personer. Her er lyst og lækkert fra top til tå med hvide vægge, troltekte lofter og kvalitetsbevidst interiør.
De praktiske faciliteter er i top, og I har alle hverdagens hjælpere til rådighed (opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler) samt en hurtig og stabil internetforbindelse, så I kan streame film og serier i massevis på jeres medbragte elektronik.
Et ekstra highlight er saunaen, som I har tilgang til via det store badeværelse. Her kan I fyre op for varmen hele året rundt!
Udenfor finder I både en overdækket og afskærmet terrasse, som giver jer ly og læ i al slags vejr, og et åbent stykke, hvor I kan nyde solen fra liggestolene på de varme forårs- og sommerdage.
Endnu en lækker wellnessoplevelse venter jer udenfor. Under den overdækkede del af terrassen står nemlig et udendørs spabad ? så husk badetøjet, lige meget hvornår på året I kommer!
Sidst, men ikke mindst, får I en herlig beliggenhed tæt på den brede sandstrand og ligeledes kun en lille gåtur fra Søndervigs charmerende bymidte, hvor I kan shoppe, spise god mad og finde underholdning for alle aldre.