Dette charmerende sommerhus i Blåvand er en drøm for både naturelskerne og de wellnessglade feriegæster. I indretningen er der stort fokus på komfort, og det store badeværelse er udstyret med både spabad, sauna og gulvvarme. Beliggenheden er skøn, i den nordlige del af Blåvand, med en stor åben hede som nabo!
Det fine træsommerhus på Hedetoftvej 130 rummer med sine 98 kvadratmeter plads til 6 personer. Lyse farver pryder vægge og lofter, møblementet er udvalgt med stort fokus på komfort, og overalt i huset hersker en hyggelig og afslappende feriestemning.
Der er masser af mulighed for at slappe af og tanke nye kræfter på ferien. I stuen kan I slænge jer på sofaen med en god bog og en varm kop kaffe, mens brændeovnen knitrer i baggrunden, og på det store badeværelse ? med gulvvarme ? kan I forkæle jer selv ekstra i husets sauna og spabad.
Det åbne opholdsrum med integreret køkken sætter rammerne for en ferie i samværets tegn, og med opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler i huset får I endnu mere tid til at nyde tiden sammen, mens hverdagens hjælpere tager sig af de huslige pligter.
Rundt om huset går en skøn terrasse med et overdækket stykke, hvor I altid kan finde en plads i solen ? eller i skyggen, hvis det bliver for varmt på sommerdagene. Der er både havemøbler og liggestole, så I kan nyde de solrige dage, og med husets grill kan I forberede en lækker middag i aftensolen.
Sommerhuset har en skøn beliggenhed i udkanten af den nordlige del af Blåvand lige ved siden af et stort åbent hedeområde, hvor I kan gå lange ture og udforske den vestjyske natur på nært hold.
Blåvands livlige bymidte ligger kun små 10 minutters gang fra huset, og her finder I et hav af underholdningstilbud for både store og små. Den kilometerlange sandstrand byder desuden på imponerende naturoplevelser hele året rundt.