Dette skønne sommerhus på Guldvangen 10 er det perfekte valg til både børnefamilier og hundeejere. Husets fredfyldte beliggenhed i Houstrups naturskønne ferieområde giver mulighed for ren afslapning, og derudover er huset indrettet med masser af komfort ? på badeværelset har I nemlig jeres helt egen wellnessoase med sauna og spabad.
Lige meget om I har været en tur ved stranden på en varm sommerdag, eller har drukket en varm kop kakao på en kold vinterdag, er spabadet og saunaen det perfekte sted at slappe af og lade batterierne op. På badeværelset med gulvvarme får I altså jeres helt egen lille wellnessoase, hvor I kan forkæle jer selv og hinanden, ligegyldigt årstid, vind og vejr.
Huset er både praktisk og hyggeligt indrettet med alt, hvad ferien har brug for. Det betyder også, at der både står en opvaskemaskine og en vaskemaskine til rådighed, så der hurtigt kan blive taget hånd om de huslige pligter.
Har I børnene med på ferie, kommer de aldrig til at kede sig her. På hemsen med madrasser kan de lege dagen lang, og udenfor står sandkassen og gyngestativet klar til at underholde, mens I nyder solskinsdagene på den gode terrasse. Med plads til op til 3 hunde kan I også tage alle hundene med.
Den flotte naturgrund er omgivet af høje træer, hvilket både giver god læ og masser af privatliv til at sole sig og holde grillaften i det fri. Lige i nærheden finder I også udflugtsmål i massevis, lige meget hvad I er til.
Elsker I natur, så er Blåbjerg Plantage den helt rigtige destination til jer, og med de mange vandre- og cykelstier, der snor sig gennem skov- og klitlandskabet, kan I bruge timevis på at gå på opdagelse i de smukke omgivelser og blandt det rige dyreliv.
Har I lyst til spænding og aktiviteter, er der også mange muligheder en kort køretur væk. Rejs tilbage i tiden i Bork Vikingehavn, besøg dyrene i Blåvand Zoo, eller hold en badedag i det subtropiske badeland Sea West.
Dette hus udlejes ikke til ungdomsgrupper.