I sommerhuset på Fædriften 1 i Blåvand kan op til 12 personer og 2 hunde holde en fantastisk ferie, der er fyldt med afslapning og sjove aktiviteter. Sommerhuset byder på afslapning i spa, sauna, udespa, udesauna og udebruser, og underholdningen er sikret, da I både kan spille billard, bordtennis og bordfodbold. Sommerhuset har desuden en central beliggenhed i Blåvand, hvor I kun har 200 meter til nærmeste indkøb. Hvis I er kørende i en elbil, kan I lade den op ved sommerhusets el-stik.
I sommerhuset er der mange muligheder, når det kommer til afslapning. Indendørs i sommerhuset har I en lækker spa og en skøn, infrarød sauna, hvor I virkelig kan få slappet af i det boblende vand i spaen og den dejlige varme i saunaen.
Det er ikke kun indendørs, at I kan slappe af og nyde en wellness-session ? det kan I nemlig også udendørs. Her står der en udespa klar, som I kan sætte jer til rette i under åben himmel. Efterfølgende kan I rykke ind i den varme udesauna. Derudover er der også en udebruser, som I kan skylle jer under efter en tur ved stranden. Udebruser kan dog kun benyttes i sommerhalvåret fra april til oktober.
Udendørs har I en dejlig terrasse, der er åben og overdækket. På terrassen har I både havemøbler og liggestole, som I kan sætte jer til rette i med noget koldt at drikke. I har også mulighed for at nyde de lune ferieaftener på terrassen med en lækker middag, som I kan tilberede på sommerhusets gasgrill.
I sommerhuset har I mulighed for at spille både bordtennis, bordfodbold og billard, og I kan derfor tilbringe mange sjove og underholdende timer sammen, hvor I blandt andet kan afholde en turnering eller to for at finde feriens helt store mester.
I sommerhuset, der er bygget i 2022, bliver I mødt af en skøn indretning, som I utvivlsomt vil finde jer godt tilpas i, allerede når I træder ind i feriehuset. I sommerhusets stue har I en brændeovn, som spreder dejlig varme og god stemning. Derudover er der en energivenlig varmepumpe, der sørger for gode temperaturer i feriehuset.
På sommerhusets 188 kvadratmeter finder I 5 gode soveværelser, der alle er indrettet med dobbeltseng, hvor I kan få jer en god nats søvn og blive klar til jeres kommende feriedage. I sommerhuset er der desuden 2 badeværelser med gulvvarme, så ingen skal stå i kø om morgenen.
I køkkenet kan feriens kok give sig i kast med at kokkerere mange lækre måltider på ferien. I sommerhuset har I køleskab og fryseskab samt et ekstra køle/frys. Efter madlavningen sørger opvaskemaskinen for at klare opvasken for jer.
Jeres ferie skal selvfølgelig ikke bruges på en masse praktisk husarbejde, og derfor har I flere gode praktiske faciliteter i sommerhuset. Udover opvaskemaskinen står også en vaskemaskine og en tørretumbler klar til at hjælpe jer med det praktiske husarbejde, så I kan bruge jeres ferietid på andet end husarbejde.
Når I holder ferie i sommerhuset på Fædriften 1, bor I på en central beliggenhed i Blåvand. Fra sommerhuset er der kun 200 meter til den nærmeste indkøbsmulighed, så I kan hurtigt få købt de sidste ting, I mangler til aftenens grillmiddag. I Blåvand kan I klare ferieindkøbene hos supermarkederne og specialbutikkerne.
I Blåvand kan I også shoppe i byens hyggelige butikker, og skulle sulten melde sig, kan I besøge byens skønne restauranter og caféer. Ét sted I skal besøge, når I holder ferie i Blåvand, er Vesterhavet og de smukke sandstrande, som ligger kun 1,3 kilometer fra sommerhuset.