Med kun 200 meter til den kilometerlange sandstrand ligger dette skønne sommerhus på Dortheasvej 80. Sommerhuset fremstår særdeles lyst og moderne. Her er plads til 6 feriegæster, og har I hunde, så er op til 2 hunde også velkomne i feriehuset. Er I kørende i elbil kan den oplades ved sommerhuset, hvor der er ladestander.
I det moderne og velholdte feriehus venter jer en hyggelig indretning, hvor I hurtigt vil føle jer hjemme. Det store vinduesparti skaber en lys og hyggelig atmosfære i opholdsrummet, som ligger i åben forbindelse med køkkenet.
I opholdsrummet er der plads til hele familien, som kan nyde en kølig aften ved varmen fra den knitrende brændeovn. I kan med fordel også bruge varmepumpen til at holde temperaturen i rummet behagelig.
Her er et moderne badeværelse med gulvvarme og 2 gode soveværelser med dobbeltsenge. De sidste sovepladser findes i alkoven ved opholdsrummet.
Sommerhuset har en vaskemaskine, så I har mulighed for at vaske lidt tøj i løbet af ferien.
Udendørs venter jer en dejlig træterrasse, som I har direkte adgang til fra opholdsrummet. Terrassen løber hele vejen rundt om sommerhuset og er delvist overdækket og afskærmet, så I kan sidde i læ for vind og vejr.
Til de yngste gæster er der et gyngestativ og en rutsjebane. Har I været en tur på stranden, kan I skylle jer under udebruseren, inden aftenens grillmåltid skal tilberedes. Udebruseren kan benyttes fra april til november.
Sommerhuset ligger kun 200 meter fra stranden i Bjerregård. Her kan I nyde en varm sommerdag eller gå en lang tur i det blæsende efterårsvejr ? Vesterhavet er et besøg værd hele året rundt.
Området er populært blandt vandsportselskere og lystfiskere, som bruger meget tid ved Ringkøbing Fjord. Fanger I ingen fisk, kan de købes I havnebyen Hvide Sande, som også byder på et bredt udvalg af lokale butikker samt lækre caféer og restauranter.
Lademuligheden for el bilen er en ladestander, medbring eget kabel (type 2 stik).